Forundersøgelse

En forundersøgelse har som mål, at afklare dine ønsker og mål for et behandlings- og træningsforløb og give dig et indblik i hvordan behandlingen kan foregå.

Behov for behandling og træning er individuelt og afhænger af problematikken. Faktorer der spiller ind, er lokalisering og størrelsen af din skade og i høj grad, hvordan den har påvirket dig og dit fysiske niveau, hvad du kan og ikke kan. Det betyder også noget om du har smerter og hvordan din hverdag ser ud.

Inden du starter et behandlings- og træningsforløb hos mig, er det nødvendigt med en forundersøgelse.

Forundersøgelsen tager typisk 2 timer, men kan vare op til 3 timer.

Vi starter med en snak, hvor jeg får et overblik over dig og dit forløb indtil nu, og herefter tester og behandler jeg dig.

Jeg laver en grundig undersøgelse, og undersøgelsen er lige så meget en behandling, for at se hvad der er muligt, at få frem af aktivitet og funktion og se hvad vi kan ændre og opnå, samtidig får du et indblik i hvordan jeg behandler.

Til forundersøgelsen må du meget gerne medbringe en scannings beskrivelse, eller andet der fortæller hvor i hjernen din skade sidder. Det er vigtig viden for mig at få, fordi det fortæller mig noget om hvilke systemer der er ramt hos dig, og dermed er med til at give mig viden om, hvad jeg kan forvente der er primære- og sekundære problematikker i dit fysiske billede. Dette er naturligvis sammenholdt med dit fysiske billede / dit nuværende aktivitets niveau.

Pårørende er selvfølgelig altid velkomne til at være med.

Jeg vil svare på de spørgsmål du måtte have, og skulle i efterfølgende komme i tanke om noget, så er i altid velkomne til at skrive eller ringe

En forundersøgelse koster Kr. 1100,-

Hvis du efterfølgende ønsker forundersøgelsen på skrift, er der et tillæg på kr. 850,-

Vær opmærksom på, at sygesikringen Danmark giver tilskud.

Microscope Icon 1

Forløb

Valg afhænger af dine ønsker, mål og potentiale.

Forløb kan se forskellige ud.

Orbiting Icon 1

Intensive forløb

Primær intensivt forløb

  • 6 uger med 3 timers behandling 5 dage om ugen, inkluderer:
    • 3 timers effektiv behandling, – jeg behandler og træner med dig i 3 timer
    • udarbejdelse af individuelt hjemmetræningsprogram
    • kontinuerlig opdatering af delmål
    • råd og vejledning
    • evt. videregivelse / supervison / vejledning til samarbejdende folk omkring dig, f.eks. fysioterapeut, plejepersonale eller lignende, når dette ønskes

Andet intensivt forløb

  • 6 uger med 2 eller 3 timers behandling 4 dage om ugen, inkluderer:
    • 2 eller 3 timers effektiv behandling, – jeg behandler og træner med dig i antallet af timer
    • udarbejdelse af individuelt hjemmetræningsprogram
    • kontinuerlig opdatering af delmål
    • råd og vejledning
    • evt. videregivelse / supervison / vejledning til samarbejdende folk omkring dig, f.eks. fysioterapeut, plejepersonale eller lignende, når dette ønskes

Semi-intensive forløb

Semi-intensivt forløb

  • 6 uger med 2 eller 3 timers behandling 3 dage om ugen, inkluderer:
    • Effektiv individuel behandling i samtlige timer – jeg behandler og træner med dig i antallet af timer du er her
    • udarbejdelse af individuelt hjemmetræningsprogram
    • kontinuerlig opdatering af delmål
    • råd og vejledning
    • evt. videregivelse / supervison / vejledning til samarbejdende folk omkring dig, f.eks. fysioterapeut, plejepersonale eller lignende, når dette ønskes

Der kan være flere årsager til at det er relevant for dig at indgå i et semi-intensivt forløb.

Et semi-intensivt forløb, er behandling og træning 3 dage om ugen 2 til 3 timer ad gangen

Rocket Icon 1
Glass Beaker Icon 1

Individuelle behandlinger

Behandling, 1 til 2 gange om ugen.

Kan vælges:

  • Efter et afsluttet intensivt forløb
  • Fordi der ikke er behov for mere træning
  • Fordi det passer ind i din hverdag, f.eks. hvis det skal tilpasse arbejde eller uddannelse
  • Som supplement til anden træning
  • Du har en specifik smerteproblematik og har kun brug ca. 30 min. behandling

Interesseret i en vurdering af dit potentiale

Kontakt mig for en forundersøgelse